Menace on Mercury

banner

nav Intro & Forventning
nav Praktisk
nav Regler
nav Roller & Univers
nav Planeter i spillet
nav Gallery

Praktisk

Dato: 12. November 2022
Lokation: Gelstedvej 29, 5591 Gelsted
Pris: 300 + 50 kr. i oprydnings depositum.
Aldersgrænse: 16+ med mulighed for dispensation.

Tilmelding

Tilmeldingslink (klik her)

Tilmeldingen åbner d. 1. sep. og lukker igen d. 12. okt.
Husk du også skal betale for at være endeligt tilmeldt.

Deltagerbetaling

Mobilepay: 20466
Kontooverførsel: Reg. 9196 Konto nr. 4582739957

Husk at tilføje dit fulde navn.

Arrangører

Scenariet er arrangeret gennem Fantasiverden og Fredericia Rolle- og Brætspil Forening, af Anna Jensen, Stine Duch og Kasper Kristensen. Scenariet har sine egen hjemmeside, FB gruppe og event, hvor der løbende kommer informationer.

Overnatning

Scenariet varer fra lørdag til søndag med en overnatning i indendørs lokaler, så husk eget sovegrej. Efter endt oprydning søndag vil du få 50 kr. igen i oprydnings depositum. Dette er for at sikre der er nok hænder til at hjælpe med oprydningen så alle kan komme tidligt hjem søndag. Det er også muligt at tage hjem efter spilstop lørdag, uden de 50 kr. Husk at meddele dette til en arrangør da vi skal vide hvor mange der overnatter.

Ankomst og tjek ind

Lokationen åbner for opsætning lørdag kl. 10.30. Vi vil gerne have så mange som muligt til at hjælpe så vi kan komme i gang til tiden. Hvis du har mulighed, kom gerne tidligt og giv en hånd med. Der er ikke middagsmad så denne skal du selv sørge for. Tjek ind foregår mellem 13.00-13.30

Opsætning og nedpilning

Da vi spiller i et stort fælleslokale med mindre afdelinger, vil du ved ankomst blive anvist et off-game sove lokale, hvor du kan stille dine ting. Herefter vil vi rigtig gerne have din hjælp til opsætning i spilområdet. Deltager i som gruppe får i selvf. samme område. Vi aftaler med jer hvor I bedst kan hjælpe, samme ved nedpilning. Husk at komme forbi en af arrangørerne inden I forlader området og få jeres oprydnings depositum igen.

Tidsplan

Lørdag:
Kl. 10.30-13.00 Opsætning
Kl. 13.00-13.30 - Tjek in
Kl. 13.30 - Briefing
Kl. 14.00 - Spilstart
Kl. 00.00 ca. - Spilstop, en times oprydning og efterfest.

Søndag:
Kl. 9-10 - Morgenmad herefter oprydning.
Kl. 13.00 - Senest farvel og tak.

Forhindret i at deltage

Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du meget gerne sælge din billet videre, men grundet økonomien kan vi senest refundere billetten en måned før scenariet. Sælger du din billet videre er det også din karakter der følger med, medmindre andet bliver aftalt med os.

Sikkerhed og tryghed

Der vil til scenariet være en tryghedsperson, der er klar til en snak om alt og håndtering af mindre skader skulle det blive nødvendigt. Hertil stiller vi et off-game rum til rådighed hvis man ønsker sig et pusterum undervejs i scenariet. Man er selvf. også altid velkommen til at henvende sig til en arrangør ved behov.

Alkohol

Der vil være alkohol til scenariet og vi håber en spillergruppe vil agere in game bar og sælge øl, cider, sodavand og evt. drinks, men ingen hård alkohol. Vi opfordrer til ikke at medbringe alkohol selv men bruge den ingame bar i stedet.

Mad

Der vil til scenariet være 2 måltider: in-game aftensmad lørdag og off-game morgenmad søndag. Vi tager hensyn til allergier og kost nævnt i din tilmelding.

Få regler

Da vi hellere vil se sjove og uhyggelige scener end en masse regelspil vil der kun være få regler at huske. Vi lægger til gengæld op til at spillerne bruger deres fornuft i situationerne og først og fremmest vurderer ud fra hvad der giver bedst spil for dem omkring sig. Det er selvf. altid ok at aftale forskellige scener med dine medspillere på forhånd hvis du ønsker det.

Nærkamp

Generelt vil vi langt hellere se showkamp end regel kamp så hvis du vil slås, er det fedt hvis du planlægger dig ud af det med din medspiller(e) og laver en scene. Vi godkender alm. skum slagvåben der giver mening i spillet og ellers aftalt nævekamp. Er du i tvivl om noget passer ind kan du altid kontakte os. Husk at få alle våben tjekket inden spilstart.

Strålepistoler

Lyd/lys guns (aka. Strålepistoler) må gerne medbringes men vil blive overdraget til skibets crew ved ingame start. Det er dog ikke umuligt at man kan bestikke sig ingame til at beholde sit våben på sig eller forsøge at gemme det. Dette vil ikke få de store negative konsekvenser for din karakter skulle det mislykkedes.

Krav til skydevåben

de må ikke have projektiler men skal have enten lys eller lyseffekter, gerne begge. Husk at få øjenkontakt hvis muligt med den du skyder på det er nemmere at reagere på at blive ramt. Du er som udgangspunkt altid ramt hvis du er i tvivl.

Lys og lyskilder

For at give jer den bedste oplevelse vil vi bede jer om kun at medbringe få lyskilder i spillet og kun bruge 1-2 aktivt pr. gruppe i bevæger jer rundt.

Skade og healing

Vi kører med et meget løst system hvor du skal regne med 3 kropspoint. Altså kan du modtage 3 former for skade inden du skal besvime og tilses af en læge. Skade kan eks. være ramt af skud, snitsår eller slået med stump genstand. Giv noget fedt spil for dine medspillere. Der vil på skibet også være en Med Bay med en maskine der, når du ligger i den, kan heale alle typer skade. Maskinen kan opereres af en person med teknisk viden, hacker eller læge. Det vil tage dig ca. 10 min at komme dig helt fra dine skader uanset behandlingsmetoden, men du må bruge mere tid på det hvis det giver fedt spil.

Død

Det er som udgangspunkt ikke muligt at dø til scenariet da enhver skade altid kan lappes sammen i en “Healings maskine”. Hvis du alligevel synes det er federe din karakter dør kan dette sagtens aftales hvis du informerer dine medspillere. Hvis du planlægger at dø til scenariet bør du medbringe en ny karakter og lidt skiftetøj. Det er fint muligt du bare er endnu en passager på skibet der indtil nu har holdt sig lidt i baggrunden.

Hacking og Mekanik

Det vil være muligt både at hacke og fysisk reparere mekanik til scenariet, hvis du indskriver evner for dette i din rolles BG. Måske er du mekaniker eller hacker, eller andet der giver dig disse evner?

Alle skibe og rumstationer har en personlig Mainframe (AI) der har forskelligt ansvar: sikkerhedsprotokoller, databaser, logbøger, åbning af døre mm. For at hacke denne til scenariet skal du samtale med “Mainframe” over en online kanal. Her kan du forsøge at overtale Mainframe til forskellige ting, lokke informationer ud af den eller overbevise den, via samtale. Kun fantasien sætter grænser. Husk at hver Mainframe har deres egen personlighed og temperament.

For at bygge eller ændre på noget mekanisk, skal man være mekaniker eller have tilsvarende evner for dette. Her er det godt selv at have lidt byggematerialer med (husk de ikke må efterlades efter scenariet). Dette kunne eks. være gaffa, ledninger eller pc komponenter. Enkelte vil også kunne findes undervejs i spillet. Det er et samspil mellem “hackere” og “mekanikere” til, at få tekniske ting til at lykkedes og det er op til jer at beslutte hvordan i bedst kan bruge de evner og hinanden i spillet.

Piller og medicin

Der vil være 4 typer piller i spil repræsenteret i 4 farver tic tacs (røde, orange, grønne og hvide). De fleste piller har både en lovlig anerkendt effekt og en undergrunds effekt (Det Sorte Marked) ved overforbrug, kombination eller misbrug af denne. Det er fint mulig at din karakter kan have et specielt tilhørsforhold til forskellige piller da der også vil kunne findes piller i spillet. For bedst muligt spil på dette, beder vi dig dog informere os om det i din BG.



Rum Angst medicin (Rød)

rød pille

Medicinsk effekt:
Beroligende effekt kort efter indtagelse. Bruges ofte af folk med rum-angst. Det sker også tit, at folk på længerevarende rumrejser får en type “hjemve” kaldet Rum-Blues hvor disse bruges som del af behandlingen. Max dosis: 1 om dagen.

Det sorte marked:
Pillen tages ofte af gadekæmpere eller forretningsfolk når de skal hypes op inden kamp eller et vigtigt møde. De virker altså stærkt opkvikkende og fokuserende. Hertil tager man en 2-3 stykker samtidig. Disse kan være stærkt vanedannende.




Stærke smertestillende (Grøn)

grøn pille

Medicinsk effekt:
Dulmende effekt på skader på hele kroppen. Bør dog ikke indtages sammen med alkohol. Max dosis: 2 om dagen.

Det sorte marked:
En ny tendens viser at unge i byen ofte tager et glas smertestillende med og tager sammen med deres drinks. Dette er kendt som det nye “Party drug” der dog er blevet ulovligt uden recept, da flere unge er fundet døde i gaderne efter længerevarende misbrug af dette.


Hygge Pillen (Orange)

orange pille

Medicinsk effekt:
Pillerne tages ofte præventivt af folk der ikke er vant til at rejse med andre mennesker omkring sig. Pillen virker både afstressende og fokuserende så det er nemmere at snakke med og omgås mennesker. Max dosis: 3 om dagen, skal indtages sammen med mad.

Det sorte marked:
Rygtet lyder at disse piller er blevet brugt i hemmelige eksperimenter af Føderationen i afhørings situationer. Det siges at de skulle “få munden på gled” på dem der indtager dem uden at spise noget til eller hvis max dosis overskrides. I dag bliver pillen ofte brugt af uortodokse terapeuter pga. denne mulige effekt.


Anti-rumsyge (Hvid)

hvid pille

Medicinsk effekt:
Disse piller tages jævnligt af folk der ikke er vant til rumrejser og oplever en slags “rumsyge” med svimmelhed og evt. opkast. De er ikke farlige og kan tages ved behov.

Det sorte marked:
Pillerne er ufarlige så længe de ikke blandes med andre piller. Ved indtagelse af disse og andre typer piller inden for kort tid vil man opleve svimmelhed, desorientering og i nogle tilfælde opleve hallucinationer. Disse kan vare 10 min. eller mere.

Rolletyper

hvid pille

Du skriver din egen karakter ved tilmelding til scenariet. Du må også gerne genbruge en gammel karakter fra tidligere scenarier. Da scenariet foregår ombord på et Luksusliner Stjerneskib vil alle karaktererne om bord skulle finde på en årsag til at være der.

Alle begrundelser er gældende så længe du selv synes det giver mening. Du skal selv aftale relationer i spillet, dette kan evt. gøres over vores FB gruppe. Vi giver dig dog nogle plots du kan vælge at spille på.

Vigtig viden om universet

Som I nok har set nævnt, har vi flere vigtige organisationer i spil som er gode at kende lidt til. Der er ikke meget generel information om disse så de er åbne for fortolkning for spillerne.

The United Galactic Federation

I daglig tale “Federationen”. Denne er kendt overalt i galaxen og er for nogle set som lovens lange arm, der også har den største hær, galaxen kan sende afsted til vigtige missioner. For nogen er de set som følelsen af fællesskab, ensartethed og tryghed på tværs af planeter, men for andre er de et tegn på undertrykkelse og en unødvendig pegefinger. Måske har du eller din familie arbejdet for eller aftjent soldater pligt hos Federationen, måske er du på flugt fra dem, eller måske forventer du de redder dagen når ting brænder på.

Britanic Industries (B.I)

Dette er galaxens største selskab, der ejer aktier i stort set alt, er med til at bygge og udvinde stort set alt og har fingeren i stort set alt. Det siges at de står for ca. 80% af galaxens handel og under teksten med de vigtigste planeter kan du læse mere detaljeret om hvad de bl.a. har fingrene i. Det er meget sandsynligt du kender nogen der har arbejdet eller arbejder for B.I og kan danne dig holdninger til firmaet ud fra dette på godt og ondt.

White Star Travels

Rejseselskabet er ejet af B.I og ses som meget prominent, dog med undtagelsen af lille uheldig historien om en eksplosions ombord på et af deres stjerneskibe i 2956.

De vigtigste planeter i vores solsystem

hvid pille

MERKUR

Merkur er base for selskabet Mercury Mining som er galaksens største uafhængige mineselskab. Selskabet startede på Merkur og har siden spredt sig til en håndfuld planeter og asteroidebælter rundt om i Galaksen. Merkurs kerne er rig på jernmalm som bruges i fremstilling af de fleste forbrugsgoder der produceres. På Merkurs overflade er placeret store mine platforme der både fungerer som bysamfund og mine base på samme tid. Indbyggerne i disse platforme henter, behandler og videresender jernmalm som sælges til andre industrier i Galaksen hvor af Britannic Industries årligt aftager op mod 65 % af al jernmalm der udvindes af hele Mercury Mining selskabet.

hvid pille

SATURN

Befolkningen på Saturn er blandt de rigeste i hele galaksen og Føderationens hovedsæde er placeret ved Saturn. Hele befolkningen bor på store luksuriøse rumstationer på Saturns Ringe og lever et liv i rigdom og dekadent luksus. Filmstjerner, vigtige politikere og ejerne af de største firmaer har deres hjem på Saturn Ringe. Alle manuelle opgaver varetages af robotter og androider. Ingen almindelige mennesker vil nogensinde få råd til at bo på Saturn og selv om man har pengene til det kræver et ophold at man forinden skal godkendes af mindst 1 indbygger der siger god for en.

hvid pille

JUPITER

Jupiter er den største planet i dette solsystem. Dens 79 måner, der ligger i magnetfeltet rundt om planeten, medvirker til den konstante storm på overfladen. Stormen kaldes populært også Jupiters Røde Plet. Selve planeten er ubeboet da Britannic Industries, der har flest aktier i planeten, endnu ikke har forsøgt sig med terraforming. Der går dog rygter om at det er firmaets plan at udnytte planetens kraftige magnetfelt og mange måner til at høste brint og helium, der blandt andet bruges til fremstilling af rumskibs brændstof. Noget der generelt er en meget eftertragtet varer på markedet. Lige nu er planeten dog et populært, om end risikofyldt, rejsemål med flere Stjerneskibe der ofte ligger i dens ydre omkreds for at se de flotte storme på overfladen. Det er dog ikke ufarligt på grund af planetens store magnetiske felt, der let kan trække skibe til sig, og det sker da også at man kan se skibsvrag på planetens måner hvis man kommer for tæt på.

hvid pille

MARS

Mars kaldes også i daglig tale Suburbia. Det mest karakteristiske træk ved Mars er at man, efter den blev terraformet, primært byggede parcelhuse og villakvarterer. Nu, få hundrede år efter, er hele dens overflade dækket af disse forstadshuse. Alle essentielle nødvendigheder som vandværker, politistationer, brandstationer og deslige ligger under jorden og er 100 % automatiseret og drives primært af robotter. Ligeledes bliver næsten alle offentlige funktioner som brandmand korpset, politi, vedligeholdelse o.s.v. i praksis udført af disse automatiserede robotter. Alle indbyggere på Mars tilhører middelklassen og selv de fattigste familier på Mars har mindst 2 flyvende biler og en enkelt robot til husarbejdet. Det er uhørt og ilde set selv at lave mad eller arbejde i haven. 95 % af befolkningen arbejder i en af de mange administrative stillinger i de mange kontorbygninger der ligger i kredsløb om Mars og Mars har på den led den højeste procent af offentligt ansatte i hele galaksen. Firmaet Britannic Industries er leverandør af alle essentielle nødvendigheder der må importeres til Mars da planeten ikke selv har en produktion af nogen art. Britannic Industries har bygget dusinvis af kæmpe indkøbscentre der tjener som eneste mulighed for indkøb, underholdning og sociale aktiviteter. De sidste 5 % af befolkningen der ikke har en administrativ stilling i kontorbygningerne der ligger i kredsløb har en administrativ stilling i Britannic Industries Mars afdeling.

hvid pille

JORDEN

Efter man begyndte at bosætte sig på andre planeter mistede jorden sin appeal som bosted. De fleste ressourcer var brugt op, arbejdspladserne flyttede til andre planeter og befolkningen begyndte langsomt at rejse derfra. Det nåede et punkt hvor der til sidst ingen mennesker var tilbage på jorden. Den galaktiske regering besluttede derfor at frede Jorden og gøre den til et stort reservat for alle Jordens dyrearter der var tilbage. I løbet af få år havde man fjernet alle bygninger og tegn på civilisation og jorden var dækket af skove, enge og lignende. De vigtigste historiske monumenter er bevaret i et stort museum der ligger i kredsløb om jorden men i dag er jorden et gigantisk naturreservat uden menneskelig indflydelse.

hvid pille

VENUS

I starten da Venus blev terraformet og koloniseret vakte den ikke megen interesse. Den forblev tyndt befolket i flere hundrede år mens føderationen spredte sig til andre, efter deres mening, mere interessante planeter. For få år siden blev store mængder af guld opdaget og siden da har Venus ændret sig radikalt. Hundredvis af folk flokkedes til planeten for at grave guld i hvad der nu kaldes Den Galaktiske Guldfeber. Normalt bliver rettighederne til minedrift på planeter hurtigt sikret af dem der lander der først men da Venus allerede var koloniseret af Føderationen havde almindelige mennesker for første gang i århundreder muligheden for at eje deres egen mine. Venus tiltrækker stadig mange håbefulde mennesker i drømmen om guld og rigdomme men kun få bliver rige mens andre lige finder guld nok til at kunne overleve. De fleste uafhængige minerer på Venus sælger deres guld videre til Britannic Industries der til gengæld er leveringsdygtige i alt hvad minearbejderne måtte behøve af mad, alkohol, underholdning m.m.

hvid pille

MÅNEN

Som menneskehedens første koloni er den gået i forfald siden den først blev bebygget. Månens overflade er dækket af dusinvis af storbyer med skyskrabere på flere hundrede etager og slum i alle afskygninger. 99.8 % af månens befolkning lever langt under fattigdomsgrænsen og har store problemer med arbejdsløshed, kriminalitet, mangel på lægehjælp, forurening og urent drikkevand for bare at nævne nogle få. Alle byer er omgivet af gigantiske kupler der giver dem deres atmosfære og beskytter dem mod meteornedslag. Kuplerne er forbundet af et stort netværk af underjordiske tunneller hvor der kører hundredvis af tog på magnetiske skinner. Den eneste måde at komme til og fra månen på er, via den store rum havn hvor massevis af skibe lægger til og tager fra igen hver eneste dag. Rumhavnen er som regel tæt pakket af mennesker der forsøger at skaffe sig hyre på et af skibene for at komme væk.

hvid pille

NEPTUN

Neptun er en stor intergalaktisk gas mine der drives af Britannic Industries. Der høstes årligt uanede store mængder brint og helium. Neptuns befolkning bor på store rumstationer der ligger i kredsløb om planeten da dens overflade er for varm til nogen form for bebyggelse. 60% af befolkningen arbejder enten med at høste gasserne eller på et af de mange bearbejdningsanlæg der ligger på Triton, Neptuns største måne. De sidste 40% arbejder i de mange forretninger og service fag, nødvendige for samfundet. Alle forretninger er ejet af Britannic Industries.

hvid pille

URANUS

Med en temperatur på -224.2 °C (49 fra absolut nul) og bestående mest af super komprimeret is er Uranus det perfekte sted at gøre af uønskede typer. Under overfladen på den store is-gigant ligger et komplekst netværk af bunkere der tjener som solsystemets mest flugt sikre fængsel. De værste af de værste tjener livstidsdomme her for massemord, bombninger og andre forbrydelser mod menneskeheden og Den Galaktiske Føderation. Ingen der sendes til Uranus bliver nogen sinde set eller hørt fra igen og de der idømmes fængsling på Uranus udtaler ofte at de hellere ville dømmes til døden.

hvid pille

PLUTO

Pluto og dens måner påregnes som en rede af pirater, slyngler og copyright brydere. Ingen organiseret indsats har på noget tidspunkt officielt koloniseret Pluto systemet og alle bebyggelser er bygget af skrotmetal fra ødelagte rumskibe og andre slags vrag. Indbyggerne lever i en tilstand af anarki hvor de stærkeste regerer og hvor de må røve og plyndre for at overleve. Pirater har i over 150 år kapret handelsskibe og ført dem tilbage til Pluto hvor byttet er blevet delt. Alle forsøg på at rense Pluto for piraterne er endt i katastrofe da asteroider og improviserede miner har udøvet stor skade på alle angribere før resterne af dem er blevet sønderknust af de mange kanoner piraterne har taget fra de skibe de har plyndret.

Pluto er nu spærret af og systemet afpatruljeres konstant af Føderationens flåde men det lykkedes stadig med jævne mellemrum et piratskib at slippe igennem blokaden og tilbage igen. Indbyggerne lever usikre liv men ser et frit liv som mere værdifuldt end som slave af Føderationen eller et stort selskab og har i afsky for resten af galaksen omdøbt Pluto til Ny Tortuga. Et navn der ikke anerkendes af den Galaktiske Føderation.


Tilmelding er åben! (klik her)

Intro

Stjerneskibet, “Pandora LV426” har nu lagt fra ved Saturns Ringe og er på vej mod sin første destination på rundrejsen.

Ombord har kaptajnen netop holdt sin velkomsttale, glas med lyserøde bobler er blevet delt ud mens fade med de populære gelatine ananas spyd vandrer rundt blandt de begejstrede passagerer. Alle er i deres flotteste stads med spidse sølv skulderpuder og store prikkede kjoler. Fra scenen synger en entusiastisk AI lettere højtideligt: “Hello Mary Lou, goodbye heart… ” Indimellem afbrudt af lyden af billardkugler der knalder imod hinanden og Mainframes høflige stemme over højtalerne der oplyser om den kommende pokerturnering. I baggrunden af alt dette kan også høres en udsendelse på storskærmen om en underlig epidemi på Merkur.

Den konstante lette summen fra de enorme jetmotorer tager til som Stjerneskibet drejer sig ud mod Galaxens uendelige mørke, på vej mod Venus.

Forventningsafstemning

Settingen er retro-futuristisk og afspejler fremtiden som man så den i 50erne, med alle normer og værdier intakte. Settingen er derfor ikke dystopisk men skildrer en lykkelig fremtid. Vores teknologi er fokuseret i robotter, androider og AI og generelt alt der gør livet lettere og mere behageligt. Vi har udforsket flere galaxer og bosat os på flere planeter og rejser generelt meget i rummet, men der er endnu ikke fundet liv på andre planeter.

Spillet er lavet til at være et humoristisk, horror sandkasse scenarie med 10 timers spilletid. Scenariet starter ud i en humoristisk letsindet setting ombord på Stjerneskibet, “Pandora LV426”, hvor underholdningen er skabt af spillerne selv. Dette kunne være poker, dart, auktion, speeddating, bar, diner, eller andet spillerne byder ind med. Vi hjælper selvfølgelig med at facilitere.

Den anden halvdel af scenariet vil være mere dyster og actionfyldt med fokus på eksploration. Du kan forvente brug af lyd- og lyseffekter og en smule kamp, selvom scenariet generelt ikke har fokus på kamp. Scenariet er en efterfølger på de 4 tidligere scenarier i rækken: Starship Olympus, Reign of Saturn, Dark side of Pluto og Back in Uranus. Vi forsøger derfor også at bevare samme stemning fra de tidligere scenarie og spiller i samme verden nogle år efter det 4. scenarie. Fokus for dette scenarie er en fascination af “Alien” filmene og scenariet kan derfor ses som en tribute til disse.